Vedtægter
for
Andelsselskabet Sortsø Strand Vandværk
§ 1. Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Sortsø Strand Vandværk.
Alle parcelejere i Fritidsområdet Sortsø Skanse har iflg. § 7 i den på området tinglyste deklaration pligt til at være medlemmer af selskabet. Andre ejendomsbesiddere indenfor det af Nr. Alslev Kommune fastlagte vandforsyningsområde for Sortsø Strand Vandværk, skal optages som medlemmer efter ejendomsbesidderens skriftlige begæring herom og efter indbetaling af indskud jævnfør § 5 stk. c.
§ 2. Selskabets formål er at forsyne ejendommene indenfor det af Nr. Alslev Kommune fastlagte vandforsyningsområde for Sortsø Strand Vandværk med vand til billigst mulige pris.
§ 3. Andelsselskabet ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på mindst 3 personer, som vælges for eet år ad gangen.
Desuden vælges 2 bestyrelsessuppleanter.
Genvalg kan finde sted.
Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, medens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv.
Selskabet tegnes ved 3 bestyrelsesmedlemmer i forening.
Bestyrelsen antager fornøden lønnet medhjælp, herunder eventuelt en forretningsfører til ledelsen af den daglige administration.
Blandt de til andelsselskabet valgte bestyrelsesmedlemmer, udpeger den valgte bestyrelsen fra sin midte det antal bestyrelsesmedlemmer, som fremgår af Interessentskabskontrakten for Farnæs Vandværk af 20. juni 1992 (eller eventuelle fremtidige revisioner af samme) til deltagelse i bestyrelsesarbejdet i Farnæs Vandværk I/S samt varetagelse af Sortsø Strand Vandværks forsyningsområdes interesser i interessentselskabet.
§ 4. Andelsselskabet ejer og vedligeholder ledningsnettet i vandforsyningsområdet med undtagelse af hovedledningen løbende fra Farnæs Vandværk frem til Sortsøvej 53 samt alle stikledninger - også omfattende de til hovedledningen tilsluttede - til og med stophane en meter ind på hver ejendom.
Større anlægsarbejder må kun iværksættes efter beslutning af en generalforsamling.
Andelsselskabet har ret til så skånsomt som muligt at lægge rør og evt. vandmåler på en andelshavers grund mod ufortøvet at udbedre den forvoldte skade.
Helårshuse, landbrugsejendomme, institutioner og eventuelle virksomheder i forsyningsområdet er pligtige at opstille måle-apparatur med tælleregistrering af modtaget m3 vand (en vandmåler) jævnfør bestyrelsen anvisninger herom.
Vandmåleren kan af andelsselskabet anbringes på ejendomsbesidderens bekostning.
Andelsselskabet har fri rådighed over og tilgang til den opstillede vandmåler med hensyn til aflæsning, funktionskontrol og evt. reparation (sidstnævnte på ejendomsbesidderens bekostning).
Bestyrelsen for andelsselskabet kan pålægge ejendoms-besidderen at udskifte vandmåleren hvert 5. år, efter reglerne i nærværende § 4 eller tidligere, i fald det måtte skønnes at vandmåleren er utæt, slidt eller på anden måde ikke opfylder kravet om tilstrækkelig nøjagtig måleregistrering.
§ 5. Anlægskapitalen til vandindvindingsanlæg samt vandledningsnet tilvejebringes ved kontant indskud fra den enkelte andelshaver i henhold til det fastlagte partstal for henholdsvis vandledningsnettet og vandindvindingsanlægget.
Anlægskapitalen består dels af indskudskapital vedrørende vandindvindingsanlægget "Farnæs Vandværk" og dels af anlægskapital vedrørende det eksisterende vandledningsnet i Sortsø Strand forsyningsområdet.
§ 6. Lån kan kun optages i henhold til generalforsamlingsbeslutning. For lånenes rettidige afvikling og i øvrigt for al gæld, som selskabet måtte stifte, hæfter andelshaverne solidarisk i forhold til trediemand.
Det solidariske ansvar kan dog først gøres gældende, når det ved betalingsstandsning eller forgæves fogedforretning er konstateret, at betaling ikke kan opnås hos selskabet.
Indbyrdes hæfter andelshaverne med een part for hvert stik.
§ 7. Til dækning af vandværkets driftsudgifter betales en årlig ledningsafgift, der fastsættes af generalforsamlingen for det kommende regnskabsår samt en vandafgift, dækkende forbrugt og betalt m3 vand modtaget fra Farnæs Vandværk, tillige med andre af offentlige myndigheder pålagte og betalte forbrugsafgifter i det forløbne regnskabsår.
Det står bestyrelsen frit fremover at foreslå generalforsamlingen eksempelvis en omlægning af ledningsafgiften til beregning pr. forbrugt m3 vand, forhøjelse eller sænkning af vandafgiften, opkrævning af andre faste eller variable afgifter, principper for fordeling af evt. ledningsspild m.v., der tilsammen måtte dække andelsselskabets årlige driftsudgifter.
Afgifterne betales i en eller flere rater efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Ved opkrævning af eventuelle àconto rater indgår et budgetteret årligt vandforbrug for den enkelte ejendom, som fastlægges individuelt pr. ejendom efter bestyrelsens bedste skøn.
De samlede variable afgifter for det forløbne år, med tillæg af den faste ledningsafgift for det påbegyndte regnskabsår (og med fradrag af eventuelle betalte àconto rater), forfalder til betaling inden udgangen af februar måned i regnskabsåret.
Er afgifterne ikke betalt senest den 15/3 erlægges et gebyr, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen.
Er afgifterne og dette gebyr ikke betalt inden 14 dage efter påkrav i anbefalet brev, er bestyrelsen berettiget til at lukke for vandtilførslen, uden at dette medførere nogen indskrænkning i den pågældende andelshavers forpligtelser overfor selskabet.
Pågældende andelshaver betaler selv omkostningerne for såvel lukning som genoplukning.
§ 8. Såfremt en andelshaver sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, indtræder efterfølgeren i hans sted med hensyn til rettigheder og forpligtelser, herunder tilsvar for eventuelle restancer, og så snart den nye ejer er indtrådt i andelsselskabet, udtræder den tidligere ejer.
Ved en andelshavers død eller konkurs eller ejendommens salg ved tvangsauktion overgår alle rettigheder og forpligtelser til arvingerne, boet eller auktionskøberen.
For ethvert krav, der opstår, sålænge et skøde ikke er tinglyst, er andelsselskabet dog altid berettiget, men ikke forpligtet til at holde sig til den tidligere ejer.
Ved ejerskifter af enhver art betales til vandværket et ekspeditionsgebyr, der fastsættes af bestyrelsen. Derimod betales ikke nyt indskud. For indskud til Farnæs Vandværk gælder dog særlige bestemmelser som er gengivet på det enkelte indskudsbevis vedrørende ind- og udbetaling af indskudskapital i forbindelse med ejerskifte.
§ 9. Fornyelse, reparation af stikledning, husinstallation, vedligeholdelse af målerbrønde m.v. påhviler de enkelte andelshavere, der i øvrigt er pligtige til at værne indretningerne mod overlast og frostskade. Nyinstallationer såvel som reparationer må kun udføres af autoriserede installatører. Tilslutning må kun foretages efter skriftlig tilladelse fra selskabet. Hvis bestyrelsen skønner det nødvendigt, kan den lade udfærdige et regulativ for udførelse af stikledninger og installationer.
§ 10. Opfylder en andelshaver ikke sine forpligtelser med hensyn til reparation m.v. er bestyrelsen berettiget til at lade arbejdet udføre for andelshaverens egen regning og risiko og undergivet de samme betalingsvilkår som for undladelse af rettidig betaling af vandafgift efter § 8.
Den, der ved ikke at lukke en hane eller som følge af utæt installation eller på anden måde forårsager vandspild, eller den, der lader uberettigede forsyne sig med vand fra værkets ledninger, idømmes en bøde på indtil kr. 1.000, som betales efter ovennævnte vilkår.
Bestemmelse om sådanne bøders maksimum træffes fremtidig for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling (ved simpel stemmeflertal).
Hvis et medlem mener, at en bøde er pålagt ham med urette, kan han forlange sagen forelagt den først påfølgende generalforsamling, der endeligt afgør spørgsmålet.
Anke til generalforsamlingen har ingen opsættende virkning.
§ 11. Eventuelle standsninger af eller mangler ved vandforsyningen, hvad enten disse er en følge af manglende betaling eller sker som følge af vandmangel, dirftsforstyrrelser, fornyelse, reparationer eller lignende, medfører intet ansvar for andelsselskabet og ændrer intet i andelshavernes forpligtelser overfor selskabet.
§ 12. Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Generalforsamlinger afholdes, hvor det af bestyrelsen skønnes hensigtsmæssigt. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april eller maj og indvarsles mindst 14 dage forinden dens afholdelse til hver andelshavers bestyrelsen senest bekendte adresse. Indkaldelsen skal indeholde generalforsamlingens dagsorden og være ledsaget af et ekstrakt af årsregnskabet.
Intet forslag, som ikke er påført dagsordenen, kan komme til afstemning, hvorfor forslag fra andelshavere afgives skriftligt til formanden senest 14 dage før afholdelsen af den ordinære generalforsamling.
På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning og forelægger det reviderede regnskab.
Hver andelshaver har en stemme uanset hvor mange parceller han er ejer af.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. For ægtefæller er fuldmagt ufornøden.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller når mindst 10% af andelshaverne til formanden fremsætter skriftlig begæring herom, indeholdende de forslag, der ønskes behandlet.
§ 13. Regnskabsåret er kalenderåret. Den ordinære generalforsamling vælger for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Desuden skal regnskabet revideres af en af bestyrelsen antaget statsautoriseret eller registreret revisor.
Eventuelt overskud skal anvendes til ekstraordinær afskrivning og/eller henlæggelse til reservefond.
For eventuel forretningsfører skal tegnes kautionsforsikring, hvis størrelse fastlægges af generalforsamlingen.
§ 14. Bestemmelsen i disse vedtægter vedrørende den solidariske hæftelse kan ikke ændres af nogen generalforsamling, så længe andelsselskabet hæfter for gæld.
Medens alle andre bestemmelser på ordinær generalforsamling træffes ved simpel stemmeflerhed, kan vedtægtsændringer kun vedtages, hvis 2/3 af medlemmerne er repræsenteret på generalforsamlingen, og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget.
Er det fornødne antal medlemmer ikke tilstede, men 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget, indvarsler bestyrelsen med sædvanlig frist i løbet af 14 dage til ekstraordinær generalforsamling, og på denne kan forslaget, uanset de fremmødtes antal, vedtages med 2/3 stemmer.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 11. juni 1970.
Sidst ændret på ekstraordinær generalforsamling den 13. maj 1995.
Vedtægter
for
Fritidsområdet Sortsø Skanse
D E K L A R A T I O N
Underskrevne ejere af ejendommen matr. nr. 27d, 27c, 27f, 27g, 27h, 27i, 27k, 27l, 27m, 27x, 27y, 27z, 27æ, 27au, 27be, Sortsø by, Gundslev sogn, forpligter herved sig og efterfølgende ejere og brugere af ejendommen og herfra udstykkede parceller til, når udstykning til fritidsbebyggelse finder sted, at overholde følgende bestemmelser, der er fastsat under hensyntagen til den for området gældende og af boligministeriet den 27/5-1963 stadfæstede bygningsvedtægt for Gundslev kommune med tillæg nr. 1 godkendt af Gundslev sogneråd 19/5-1965 og stadfæstet af boligministeriet 25/11-1965.
Paragraf 1. Veje, stier og fællesarealer:
Paragraf 2. Udstykning:
Paragraf 3. Benyttelse:
Paragraf 4. Byggetilladelse:
Paragraf 5. Grundenes bebyggelse og bebyggelsens placering:
Paragraf 7. Vandforsyning:
Paragraf 8. Bortledning af spildevand:
Paragraf 9. Hegning og beplantning:
Paragraf 10. Grundejerforening:
Paragraf 11. Ordensbestemmelser:
Paragraf 12. Dispensationer:
Paragraf 13. Tinglysning og påtaleret:
Aksel Rasmussen Jørgen Haarløv
GRUNDEJERFORENINGEN FOR FRITIDSOMRÅDET SORTSØ SKANSE
VEDTÆGT.
§ 1. Navn og hjemsted.
Grundejerforeningens naven er "GRUNDEJERFORENINGEN FOR FRITIDSOMRÅDET SORTSØ SKANSE".
Hjemsted: Nørre Alslev kommune.
§ 2. Medlemsskab.
Grundejerforeningen er stiftet i henhold til § 10, stk. 1 i den deklaration, som er tinglyst den 16/7 1966 som servitutstiftende på alle grunde, som er udstykket fra matr. nr. 27d, 27c, 27f, 27g, 27h, 27i, 27k, 27l, 27m, 27x, 27y, 27z, 27æ, 27au, 27be, Sortsø by, Gundslev sogn, og i henhold til udstykningsplan af 6/3 1965. Alle ejere af grunde, der udstykkes fra dette område har ifølge deklarationen pligt til at være medlemmer af grundejerforeningen.
Medlemsskab af foreningen regnes fra slutsedlens dato.
§ 3. Formål, pligter.
Det er grundejerforeningens formål at varetage medlemmernes fælles interesser overfor offentlige myndigheder og private personer og iøvrigt varetade de opgaver, der er pålagt foreningen ifølge deklarationens bestemmelser:
§ 4. Bestyrelsen.
Grundejerforeningen skal have en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af byrådet.
Bestyrelsen vælges på den årlige ordinære generalforsamling.
Formand og kasserer vælges direkte af generalforsamlingen, medens bestyrelsen iøvrigt konstituerer sig selv.
På hver ordinær generalforsamling vælges 2 suppleanter.
Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår i lige år.
Kasserer og de 2 andre bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden finder det fornødent, eller når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer skriftligt begærer dette overfor formanden.
Bestyelsen er beslutningsdygtig når mindst 5 medlemmer er til stede. Står stemmerne lige er formandens stemme afgørende.
Forhandlingerne indføres i forhandlingsprotokol, der underskrives af de fremmødte.
Bestyrelsen kan, når den finder det fornødent, søge sagkyndig bistand.
Ethvert dokument, som er underskrevet af formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer, har retsgyldighed for foreningen, når det i dokumentet omhandlede er foreskrevet i lovenen eller vedtaget på en generalforsamling med hjemmel i lovene.
Ved formandens forfald træder næstformanden i hans sted.
Udebliver et bestyrelsesmedlem fra 3 på hinanden følgende møder uden anmeldt lovligt forfald, betragtes han som udtrådt af bestyrelsen, og den først valgte suppleant indtræder i hans sted.
Formanden er den korresponderende i bestyrelsen på grundlag af bestyrelsesbeslutninger.
Formandens og kassererens honorar fastsættes på den årlige generalforsamling for det følgende år.
Bestyrelsesmedlemmer skal have refunderet de udgifter og udlæg, de måtte have i forbindelse med varetagelse af deres bestyrelseshverv.
§ 5. Kontingent, regnskab, revision.
Regnskabet føres i henhold til en af bestyrelsen fastsat form i en pagineret regnskabsprotokol,
Alle udgiftsbilag skal være forsynet med formandens attest.
Kassereren kan gyldigt kvittere for alle indbetalinger.
Foreningens medlemmer kan kun indbetale kontingent på postgirokonto.
Kontingentet, der betales pr. parcel og hvis størrelse fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling, erlægges halvårligt og forfalder 1/4 og 1/10 med sidste rettidige indbetalingsdag henholdsvis 30/4 og 31/10.
Eventuel restance kan overgives til incasso, såfremt beløbet ikke er modtaget inden 8 dage efter sidste rettidige indbetalingsdag.
Den kontante beholdning må kun undtagelsesvis overstige kr. 300.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Regnskabet underskrevet af formand og kasserer og revideret af den valgte revisor tilsendes medlemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
§ 6 Ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.
Kvittering for forfaldent kontingent giver adgang til generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vælger ved simpelt stemmeflertal en dirigent, der afgør alle tvivlsspørgsmål vedr. sagens behandlingsmåde og stemmeafgivning. Alle afstemninger sker ved håndsoprækning, med mindre mindst 3 medlemmer forlanger skriftlig afstemning.
Hvert medlem har, uanset hvor mange parceller han er ejer af, kun een stemmm.
Det er tilladt at lade sig repræsentere med behørig fuldmagt, dog må ingen møde med fuldmagt fra mere end eet medlem.
For ægtefæller er fuldmagt ufornødent.
Generalforsamlingen afholdes i løbet af maj måned, hvor bestyrelsen skønner det er hensigtsmæssigt, dog ikke hos medlemmer privat.
Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel med brev til hvert enkelt medlem efter den opgivne adresse.
Om det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og sekretæren.
Dagsorden til generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:
Motiverede forslag fra medlemmer indsendes skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen. I modsat fald kan forslaget ikke behandles.
§ 7. Afstemninger.
Generalforsamlingens beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflertal, ment til vedtagelse af beslutninger, der går ud på forandring af foreningens vedtægt eller bevilling af midler udover det administrative, kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes inden 1 måned. På denne kan vedkommende beslutning gyldig vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer, uden hensyn til mødendes antal, er for forslaget.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, afholdes så ofte bestyrelsen finder det nødvendigt, eller efter en af mindst 1/3 af medlemmerne til bestyrelsen indgivet skriftlig motiveret begæring med tilkendegivelse af dagsorden for generalforsamlingen.
Når sådan begæring er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 1 måned efter begæringens modtagelse.
Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er tilstede ved dennes begyndelse, kan dagsordenen nægtes behandlet.
§ 9. Opløsning.
Grundjerforeningen kan kun opløses med byrådets eller amtsrådets samtykke, jfr. deklarationen §10 stk. 3.
Grundejerforeningen kan dog ikke opløses, så længe der påhviler foreningen gældforpligtelser.
Ved foreningens opløsning fordeles midlerne i henhold til beslutning på generalforsamling.
------------------0-----------------------
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 6/12 1969, ordinær generalforsamling den 21/3 1970 samt ordinær og ekstraordinær generalforsamling den 23/3 1974.
Godkendt af Maribo amtsråd den 15/1 1970 og af Storstrømsamtet den 4/5 1970 samt af Gundslev kommune den 20/1 1970 og Nørre Alslev kommune den 21/4 1970 og den 7/10 1974.
ORDENSREGLEMENT:
§ 1. Formål.
Formålet med dette ordensreglement er at bidrage til skabelsen af et fritidsområde med høj rekreativ standard.
Det må tilstræbes at tilgodese såvel den enkelte grundejers som fællesskabets interesser.
§ 2. Støj.
Ingen må ved støj forulempe de omboende. Radio, grammofon, fjernsyn, båndoptager eller lignende med højttaler forsynet apparat samt musikinstrumenter må kun benyttes indendørs og for lukkede døre og vinduer.
§ 3. Motorkørsel.
færdsel på vejene med motordrevne køretøjer er alene tilladt, når det sker med egentlige færdselsmæssige formål.
Hastigheden skal til enhver tid afpasses efter forholdenen, men må ikke overstige 30 km i timen.
§ 4. Husdyr.
Udover hunde og katte må der ikke holdes husdyr, der opholder sig udendørs.
Husdyr, herunder hunde og katte, må ikke medtages eller indlades i svømmebadet.
§5. Opslag m.v.
Der må ikke forefindes opslag af nogen art på parcellerne – og disse skal iøvrigt i det hele holdes i ordentlig, ren og ryddelig stand.
§6. Afbrænding.
Afbrænding af haveaffald, kvas o.lign. samt lejrbål m.v. må tidligst påbegyndes ved solopgang – og være afsluttet senest 1 time efter solnedgang, ligesom bestemmelserne om afstande m.v. i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30/5 1973 skal overholdes.
§7. Renovation.
Enhver grundejer, der har bygget hus på grunden, er pligtig at benytte den af kommunen etablerede renovationsordning jvfr. kommunens regulativ.
§8. Plæneklipning.
Anvendelse af plæneklippere samt motordrevne haveredskaber må finde sted alle dage kl. 9 til 13 og 16 til 18, fredage tillige kl. 16 til 19.
§9. Hegn og beplantning.
Hegn mellem parcellerne må være 1,80 meter høje overalt for så vidt angår levende hegn. Andre hegn end levende hegn skal være mellem 0,90 m og 1,40 m høje og må kun bestå af glat hegnstråd på stolper eller af rafter eller tilsvarende ikke skæmmende materialer.
Beplantning skal fortrinsvis bestå af buske og lavtvoksende træer. Der må på parcellerne ikke findes beplantninger, der ved uhæmmet vækst kan blive til væsentlig ulempe for naboerne, f.eks. ved skygning, indskrænkning i udsigtsforhold eller lignende.
Grundejerforeningens bestyrelse kan påbyde træfældning eller beskæring, hvor dette er nødvendigt af hensyn til en eller flere grundejeres udsigtsforhold.
Alle beplantninger og hegn skal til enhver tid fremtræde i god vedligeholdelsestilstand.
Græsset på parcellerne skal slås mindst 2 gange årligt – 1 gang i maj og 1 gang i juli.
§10. Fællesarealerne.
Vedligeholdelsen af fællesarealerne varetages – efter overdragelsen – af den til enhver tid siddende bestyrelse.
Enhver forurening af fællesarealerne er ikke tilladt.
Parkering af motorkøretøjer, campingvogne eller lignende må ikke finde sted på fællesarealerne.
Færdsel og ophold på fællesarealerne skal iøvrigt ske under iagttagelse af god ro og orden.
§11. Svømmebadet.
Grundejerforeningen varetager – efter overdragelsen – renholdelsen og vedligeholdelsen af svømmebadet.
Svømmebadet er i drift (d.v.s. rensningsanlæget) i tiden fra den 1. juni til den 31. august.
Svømmebadet må kun benyttes af grundejerne, deres familier og gæster. Enhver forurening af svømmebadet er forbudt.
Sundhedsmyndighederne kræver, at der tages brusebad før benyttelse af svømmebadet.
Det er ikke tilladt at forhindre den lovbefalede selvlukkende funktion ved lågerne i hegnet omkring svømmebadet. Til oplukning af lågerne anvendes de af grundejerforeningen udleverede 2 stk. nøgler, der passer til telefonboksen og de to toiletter i bådehuset.
§12. Bådehus.
Se bådehusreglement.
§14, Overtrædelse af ordensreglementet.
Såfremt de i §5 og 9 nævnte bestemmelser overtrædes er grundejerforeningens bestyrelse – efter skriftlig meddelelse til den pågældende – berettiget til på ejerens regning og risiko at bringe forholdene i forskriftsmæssig stand.
Såfremt de i § 2, 3, 4, 6. 7. 8 og 10 nævnte bestemmelser klart overtrædes, vil den pågældende grundejer – såfremt en mundtlig henstilling ikke har givet resultat – ved anbefalet brev blive underrettet om, at en ny overtrædelse af ordensbestemmelserne vil medføre en bøde på indtil kr. 100.
Bødebeløbet tilfalder grundejerforeningens kasse.
Hvis bøden ikke betales indenfor den fastsatte frrrist – der ikke må være mindre end een måned – vil beløbets inddrivelse kunne ske ved incasso.
De med incassoen forbundne omkostninger betales af grundejeren.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 21/3 1970 med ændringer indtil maj 1987.
BROREGLEMENT.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 31/3 1973
BÅDEHUSREGLEMENT.
VÆRKSTED og TERRASSE..
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 23/3 1974.